Kun i dag vil jeg tilpasse mig omstændighederne uden at kræve, at omstændighederne alle sammen tilpasser sig mine ønsker.

Johannes XXIII

Ofte har jeg en dagsorden, noget jeg skal have fra hånden. Den eksisterer kun i mit hoved. F.eks. vil jeg på vejen hjem fra arbejde droppe ind hos Rema 1000 og handle; eller jeg vil hente mine briller i middagspausen. Jeg vil også ringe til et kært menneske om aftenen, når der er faldet ro over huset. Den her bog skal jeg læse færdig, før jeg går i seng. Jeg bør nok også gøre denne undervisningsenhed færdig i dag på arbejdet. Og endelig vil jeg gøre rent, før de andre kommer hjem.

Afbrydelser er en nåde.

Tit holder min planlægning; men det sker også, at en kollega kommer ind og beder om hjælp til noget uforudset, eller at Daniel tager en ven med hjem, og så må jeg jo vente med at gøre rent, når der er to så energiske og livlige ”krummeuhyrer” til stede. Sådan er livet.

Vi planlægger en bunke; men ofte kommer der alligevel noget helt andet ud af det. Det gør heller ikke så meget, når disse uventede afbrydelser er en nåde.  De bliver så tidspunkter, hvor vi kan slippe vores forventninger og møde livet i dets fylde. Nye muligheder åbner sig.

Jeg vil i dag med kyshånd prøve at møde de afbrydelser, der viser sig og forstyrrer min planlægning. Jeg vil tro på, at alt alligevel ender godt.