Har du et yndlingssted, du gerne tager hen? Jeg tror det, for det har de fleste mennesker.

Dengang jeg boede i Herning, tog jeg tit til Vesterhavet. Der kunne jeg falde til ro, få løst op for alle knuder i mit liv og mit hoved og ånde frit.

I Silkeborg elskede jeg at tage til Slåens Sø og kravle op på H.C. Andersens bjerg. Og da jeg boede i Sønderborg, kendte jeg intet bedre end at trave rundt i skoven ved Gråsten Slot. Den skov har altid fascineret mig med sine krumme, gamle træer.

Jeg er privilegeret og bor tæt på skov, mose og vand. Jeg har også adgang til en have. Men stadigvæk er mit yndlingssted havet, især når det stormer. Jo større bølgerne bliver, jo gladere bliver jeg. Men jeg elsker også mosen tæt ved min lejlighed. Den har noget frodigt og naturligt over sig.

Vi har alle brug for sådan nogle oaser i vor dagligdag, især hvis hverdagen har været lidt for travl og støjende.  Sylvia Wetzel, som underviser i meditation, anbefaler søgende mennesker, som lever i storbyen og savner naturen, at udvide deres dagligstue. Øvelsen går ud på, at vi finder et sted i naturen, som vi sætter pris på. Det kan være en bænk i parken, en lysning i skoven eller en indre gård med blomsterkrukker. Det sted skal man besøge hele året rundt, dvs. til alle årstider.  Efter en tid vil man føle sig ”hjemme” der, fordi man kender stedet så godt. Det er blevet til en udvidet dagligstue.  Man kan plante noget der, en stedmoderblomst eller noget rucola.  Sylvia Wetzel har selv oversat en bog i Frankfurts Grunewald Park siddende på et tæppe og med en skotøjsæske som bord til hendes bærbare. Når hun i dag tager bogen i hånden, ser hun for sit indre øje billeder af parken.

Brug tid i den nærmeste tid til at finde din ”dagligstue”