”Hvordan kan det være, at folk i dag kræver beviser? Jeg kan fortælle jer, at det kommer I ikke til at få.” Mark 8,12.

Jeg sad ved min frisør og skulle klippes. Nej, egentlig var det ikke min frisør. Forretningen var i den seneste måned blevet overdraget til en ny ejer; men jeg syntes, han skulle have en chance. For ærlig talt har jeg været ude for lidt af hvert mht. til at få klippet hår.

Men ingen bør have behov for at hæve sig selv på bekostning af andre

Selv om frisørsalonerne ligger som perler på en snor her i kvarteret, har mine erfaringer med dem ikke altid været de bedste. Ved nogle var priserne tårnhøje, så jeg kunne overveje, om jeg skulle tage ekstraarbejde, hvis jeg skulle klippes.
Andre var billige; men så måtte jeg også selv føntørre håret. Det var i sig selv ikke et problem. Problemet var, at de tydeligvis havde misforstået noget med min tro. Jeg er katolik og elsker røgelse, men ikke røg fra en cigaret, så jeg knap nok kan se mit ansigt i spejlet.
Og så har jeg flere gange været udsat for, at jeg blev klippet skævt. Jeg er normalt et roligt og nogenlunde venligt menneske. Fejl sker for enhver. Jeg laver selv så mange ulykker, at jeg ikke har behov for at pege på andres. Men at komme ind i en butik en lørdag og bede om at få rettet den skæve klipning og få at vide: ”Min kollega er her ikke.” Det er nok!
Så fandt jeg Fatima, som havde åbnet en ny salon. Hun klippede godt, hurtigt og billigt. – I to år. – Og nu sad jeg over for hendes efterfølger, lidt skuffet over, at hun ikke havde fortalt, at hun ville afhænde butikken. Manden virkede også ret engageret.
”Jeg har 24 års erfaring, meget mere end min forgænger. Hun har kun været frisør i 2 år og så åbnede hun butikken med det samme. Hun klippede godt; men hun havde ikke erfaring nok. Jeg skal nok gøre det godt …” I den dur remsede han sine egne fortrin op. Jeg blev harm på Fatimas vegne. For hun klippede godt. Og det gjorde han sikkert også. Men ingen bør have behov for at hæve sig selv på bekostning af andre.
Sådan gør vi desværre ofte. Vi har behov for at fremme vore egne fortrin på bekostning af andres mangler. Er der virkelig brug for det?

Hvem er han dog og hvor han sin magt fra?

Jeg tror, Jesus spørger sig selv om det samme, da farisæerne står over for ham. De spørger: Hvor har han dog sin magt fra? Er det ikke djævlekunster, han udøver?
Jesus sukker dybt, for han fornemmer straks, at det ikke er længsel efter Gud, der driver dem, men at de blot vil friste ham. De kræver et tegn fra himmelen. Kun sådan kan han overbevise dem i deres verden. Men de glemmer, at det ikke er det, Jesus er kommet for.

Som om nogen nogensinde vil bruge kræfter på sådan et nummer. Som om nogen nogensinde vil forstå et sådant tegn og ændre deres liv på grund af det. Gud, det ved Jesus, er langt mere. Han er den Gud, der går med os, som dag for dag vil vise os, at han er med os og befrier os fra byrden ved at være menneske som ved et trylleslag.
Næste gang vil jeg fortælle min frisør: ”Du klipper lige så godt som Fatima eller nogen anden: Du er dig selv, og det er vidunderligt. Gud har ikke brug for en anden. Han har brug for dig”.