Hverdagens 10. bud: jeg vil ikke frygte noget …

Kun i dag vil jeg ikke frygte noget. Særligt vil jeg ikke være bange for at nyde det, som er smukt, og at tro på godheden.

I tolv timer kan jeg godt overkomme at gøre det, som ville få mig til at tabe modet, hvis jeg mente, jeg skulle gøre det hele livet.

Johannes XXIII

Min mand elsker at køre motorcykel. Det er hans måde at geare ned på og slappe af. Men tit oplever vi, at motorcyklister bliver opfattet som ”bad boys”. Så møder Kaare ikke forståelse: Hvorfor kører en diakon på motorcykel?

Frygten lammer os

Tit afholder frygt os fra at gøre det, vi føler, vi burde gøre. For hvad gør frygt med os? Den holder os lænket, så vi ikke giver os selv lov til at være os selv. Frygt lægger bånd på os og beskærer vores udfoldelsesmuligheder. Vi giver ikke os selv lov til at gøre det, vi ønsker at gøre, fordi det gør man bare ikke i den her sammenhæng.

Men Gud ønsker ikke, at vi bliver lammede eller hindrede i vore udfoldelsesmuligheder. Gud ønsker, at vi vokser. 

Af angst for at være udenfor, kan vi fravælge en hjertesag. Af frygt for vort omdømme, gør vi, som man plejer. Af frygt for modstand, holder vi vores mund. Af frygt for at blive arbejdsløse tager vi ikke nye chancer. Listen kan skrives videre. Kun vi selv ved, hvilken frygt, der lammer os, og også kun i hvilke sammenhænge.

For vi kan sagtens kæmpe vort barns sag, men ikke forsvare vor egen. Eller vi melder os til orde, når nogen bliver behandlet uretfærdig, men siger intet, når det gælder os selv. Måske under vi andre opfyldelsen af en drøm, men fravælger det af forskellige grunde for vort eget vedkommende.

Men hvad frygter vi egentlig?

Jeg har ikke talt det personligt, men et ordsprog siger, at der i Bibelen findes et ”frygt ikke!” for hver dag. Gud ønsker ikke, at vi bliver drevet af vores dæmoner og frygt. Gud ønsker, at vi med hvert åndedræt bliver mere og mere forvandlet til det menneske, vi er skabt til at være.

Det er en vej, vi skal gå. Johannes XXIII har ret. Det er ikke vigtigt, om vi kan forandre det hele på én gang. Det, der tæller, er, at vi begynder at bevæge os i den rigtige retning.

Frygt ikke – for jeg er med jer ind til verdens ende … og jeg elsker enhver af jer som den, I er.

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s