Jeg kan lige så godt gå til bekendelse. Jeg er kvinde. Det burde ikke overraske nogen. Men jeg er også en dame, der tit græder, når hun ser film eller læser bøger. Min indfølingsevne og empati kan virkelig gå til nerverne og presse tårerne frem.
En af de film, jeg gang på gang ”vander høns” over, er det autobiografiske portræt af Johannes den XXIII, ”Eine Welt für den Frieden” med Bob Hopkins. Jeg ser den tit, når jeg mener, at vi som kirke ikke lever op til vort kald: At vi bør være mere favnende, at vi bør være mere glade, at vi bør være klarere i vor forkyndelse, at vi bør være et håbets tegn for dem, vi møder.
Og når jeg ser Johannes XXIII i hans menneskelighed og varme, så ved jeg, at det er vejen. Så fyldes jeg med glæde over alt det, han har sat i gang. Og jeg fyldes med en sådan stolthed, at jeg må prøve det samme.
Johannes XXIII er ikke bare kendt som den smilende, runde pave eller paven, som indkaldte til Det andet Vatikankoncil. Han er kendt langt ud over den katolske kirkes mure som den pave, der havde åbne øjne for verden uden for kirkens vægge og så og respekterede andre religioner og konfessioner. Han er også kendt for sin spirituelle dagbog.
Johannes XXIII har skrevet hverdagens ti bud, som er kendt som den milde og runde paves testamente. Han har dermed udstukket et udmærket program for os. Lad os i den næste tid tage dem bid for bid.
Her kan du læse dem i deres fulde længde:
Hverdagens ti bud
- Kun i dag vil jeg forsøge at leve i nuet uden at løse alle mit livs problemer på én gang.
- Kun i dag vil jeg være yderst opmærksom på min væremåde: Jeg vil klæde mig beskedent og ikke hæve stemmen. Jeg vil være høflig og ikke kritisere nogen. Jeg vil ikke prøve at forbedre eller opdrage på nogen ud over mig selv.
- Kun i dag vil jeg være lykkelig i visheden om, at jeg er skabt for at være lykkelig, ikke kun i den næste verden, men også i denne.
- Kun i dag vil jeg tilpasse mig omstændighederne uden at kræve, at omstændighederne alle samme tilpasser sig mine ønsker.
- Kun i dag vil jeg hellige ti minutter af min tid til at læse noget godt, idet jeg husker på, at ligesom føden er nødvendig for kroppen, således er stilhed og lytten nødvendige for sjælens liv.
- Kun i dag vil jeg gøre en god gerning uden at sige det il nogen.
- Kun i dag vil jeg gøre mindst en ting, som jeg ikke har lyst til; og hvis det er ubehageligt for mig, gør jeg det sådan, at ingen lægger mærke til det.
- Kun i dag vil jeg have et dagsprogram; måske opfylder jeg det ikke til punkt og prikke, men jeg har det. Og jeg vil vogte mig for to plager: travlhed og ubeslutsomhed.
- Kun i dag vil jeg – uanset at det modsatte kan synes at være tilfældet – fuldt og fast tro på, at Guds gode forsyn drager omsorg for mig, som om det ikke var andre på jorden.
- Kun i dag vil jeg ikke frygte noget. Særligt vil jeg ikke være bange for at nyde det, som er smukt, og at tro på godheden.
I tolv timer kan jeg godt overkomme at gøre det, som ville få mig til at tabe modet, hvis jeg mente, jeg skulle gøre det hele livet.
Johannes XXIII
