Mød Gud, hvor end du er!

Det er længe siden, dengang en veninde ville lære at stå på rulleskøjter. Inlineskaters fandtes endnu ikke. Ja, jeg indrømmer, at jeg virkelig er så gammel!
Hun ville øve sig uforstyrret. Kommentarer fra garvede folk ville hun ikke høre på. Så vi aftalte at mødes på en stor parkeringsplads bag et indkøbscenter. Dengang holdt butikkerne stadigvæk lukket om søndagen. Jeg kom lidt for tidligt. Helt usædvanligt havde jeg heller ikke en bog med. Jeg satte mig på asfalten og kikkede på den tomme plads foran mig. Der var nogle skraldespande og skure til indkøbsvogne. En forladt bil stod i det yderste hjørne. Vinden blæste blade og affald hen over pladsen. Jeg begyndte at meditere, oplevede den store og vide parkeringsplads og følte roen og dens storhed, for byens larm kunne kun høres dæmpet. Langt væk summede byens trafik. Alt hørtes kun dæmpet. Det var vidunderligt.